ThomasStack.jpg
IMG_1285.jpeg
IMG_1454.jpeg
 

Hej!

Mit navn er Thomas Stack og jeg er vært her på Kunderejsen.

Til daglig arbejder jeg som ansvarlig for kundeoplevelsen hos Albatros Travel. Vi har i de seneste år arbejdet med at forbedre vores kundeoplevelse og loyalitet ved at udvikle vores kunderejse på tværs af touchpoints og interaktioner.

Privat bor jeg i Sverige, syd for Malmö, i en lille kystby der hedder Ljunghusen, sammen med Linda og vores søn Colin der er 9 år gammel.

Tanken med Kunderejsen er at samle gode råd, inspiration, cases og gode historier om kundeoplevelser, loyalitet og ledelse. Det er i bund og grund min nysgerrighed omkring hvordan andre arbejder og lykkes med at forbedre kundeoplevelsen der bliver stillet. Jeg finder det enormt spændende, men må nok også indrømme at jeg er lidt en kundenørd (stjålet fra Tomas Lykke i afsnit 1 - find det lige her).

Mit håb er at du får både inspiration, gode råd, et smil og er med på rejsen:)